27.05.2010

Victoria-pris for bedste fest i Hobro

De tre 1. års hold på finansøkonomuddannelsen i Hobro har dystet om titlen som årets bedste festarrangør.

Forårsfesten med Las Vegas som tema blev af underviserne kåret som den bedste, og derfor var det 1.z, der vandt den nystiftede Victoria-pris som årets bedste festarrangør.
Det blev fremhævet, at 1.z havde sørget for, at hele klassen var involveret i Las Vegas-festen, og at den havde mange gode deltaljer såsom rød løber, spillekort med billede, "Bondegrill" og organiseret spil ved bordene. I det hele taget var det en rigtig hyggelig fest.

I bedste Oscar-stil blev prisoverrækkelsen gennemført den 21. maj 2010 i forbindelse med årets sidste undervisningsdag og som optakt til fredagscafeen.
Festkonkurrencen er en ny aktivitet på akademiet i Hobro, og formålet med såvel konkurrencen som festerne er at styrke det sociale studiemiljø på akademiet. Udover Las Vegas-festen har de studerende i løbet af året arrangeret en håneretsfest med et gennemført sort-hvidt tema og en julefest med underholdning og DJ-dansemusik.

Se flere billeder fra Victoria-pris-overrækkelsen
Opdateret af: Jutta Paulsen- 12. marts 2010 14:27:07