Studiemiljøet i Hadsten

Erhvervsakademi Dania udbyder uddannelserne til installatør, automationsteknolog og energiteknolog på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

Den jydske Haandværkerskole er en kostskole, hvor elever og studerende bor og lever
under uddannelsen. Skolen er indrettet efter den amerikanske campus-model, hvor alle studerendes behov kan dækkes inden for området.

Her er bolig, åbne værksteder, sportsfaciliteter, kondirum, svømmebassin mv. På den måde er der skabt et miljø, hvor uddannelse og fritid opleves som en helhed, og skolens undervisningsfaciliteter kan nås 24 timer i døgnet.

I Hadsten har de studerende mulighed for at bo i moderne kollegier, som skolen administrerer.

Studiekort som nøglekort
Når du begynder på dit studie, får du udleveret et studiekort, der også fungerer som nøglekort til akademiet og de forskellige lokaler. Desuden bruges kortet som betalingskort til diverse automater opstillet i akademiet.

Akademiet er udstyret med trådløst netværk, da mange studerende i dag medbringer egen bærbar computer. Via det trådløse netværk har du adgang til internet og til skolens servere.

Nedenfor en kort præsentation af skolens uddannelser:

Automationsteknolog
En to-årig videregående uddannelse med tre måneders praktik indlagt. Automationsteknologen arbejder primært med design og implementering af automatiske anlæg - fra ideoplæg til færdiggørelse og indkøring af anlægget.
Mere om uddannelsen til automationsteknolog

Kontakt
Sekretær Malene Buus Olsen, tlf. 89 37 03 10, e-mail: mbo@hadstents.dk

Energiteknolog
En to-årig videregående uddannelse med tre måneders praktik indlagt. Energiteknologen projekterer, konstruerer, dimensionerer, energioptimerer og implementerer systemer i bl.a. energiforsyningsvirksomheder.
Mere om uddannelsen til energiteknolog 

Kontakt
Sekretær Malene Buus Olsen, tlf. 89 37 03 10, e-mail: mbo@hadstents.dk

Installatør - el og vvs
En to-årig videregående uddannelse med tre måneders praktik indlagt. Installatøren planlægger, implementerer og varetager driften af systemer inden for stærkstrøm eller gas og vvs. I Hadsten udbydes uddannelsen med specialerne el og vvs.
Mere om uddannelsen til installatør

Kontakt
Sekretær Malene Buus Olsen, tlf. 89 37 03 10, e-mail: mbo@hadstents.dk


Adresse
Erhvervsakademi Dania
Den jydske Haandværkerskole
Ellemosevej 25
8370 Hadsten
Tlf. 89 37 01 00
djh@hadstents.dk

Opdateret af: Jutta Paulsen- 7. april 2011 14:59:38